Mangler du inspiration til hvordan du får besøgende ind på din webshop der kan konverteres til kunder, flere læsere til dine blogindlæg eller flere brugere af dit website?
Her har jeg samlet 29 forslag til måder, du kan få mere trafik.
Er du i tvivl om at det virker? Så tænk over, at du højst sandsynligt ser denne liste pga. af en af de nedenstående teknikker 😉
- Lav et interview med folk fra din branche og del det.
- Indsæt et link i bunden af alle relevante emails, du sender ud.
- Skriv en e-bog der indeholder links til dig og sælg den på Saxo – Eller giv den væk gratis.
- Besvar spørgsmål på fora.
- Lav videoer og læg dem på YouTube. Hvis du ikke ved, hvad du skal lave videoer om, kan du altid starte med at lave et blogindlæg, artikel, nyhed eller produktomtale om til en enkel video.
- Lav godt, originalt indhold, som folk kan dele, f.eks. på Facebook, Pinterest, Twitter, email, osv.
- Deltag i fora, hvor det er muligt at lave en signatur der peger tilbage på det sted, du gerne vil have mere trafik til.
- Køb reklameplads direkte fra blogs og hjemmesider.
- Skriv et gæsteindlæg på en andens blog.
- Gør opmærksom på nye artikler, nyheder, blogindlæg, produkter på din Google+ profil.
- Giv dine besøgende mulighed for at dele dit indhold på sociale medier direkte fra din webshop, blog og website. Og kom med opfordringer om at bruge muligheden for at dele dit indhold.
- Kommentér på andres blogindlæg.
- Lav et podcast.
- Del nye iværksætter-relaterede blogindlæg, nyheder og artikler på Amino Buzz. Hvis dit eget indhold er iværksætter-relateret kan du dele det på Amino Buzz ellers kan du dele andres blogindlæg, nyheder og artikler og få trafik til dig selv gennem den tekstannonce, du kan oprette ved siden af din nyhed.
- Opret et affiliateprogram der giver muligheder for at deeplinke til artikler, nyheder, blogindlæg eller produkter på din webshop.
- Udsend pressemeddelelser.
- Tilbyd at holde foredrag.
- Lav en nyhedsbrev som folk kan tilmelde sig og få nyheder, tips og andet relevant fra din niche, sammen med beskeder, når du har nye artikler, nyheder, blogindlæg og produkter.
- Lav opslag på Pinterest.
- Optimer dine artikler, nyheder, blogindlæg og produktbeskrivelser til søgemaskiner.
- Lav en konkurrence og del linket på online konkurrence-sider.
- Skriv spændende og fængende overskrifter.
- Sponsorer ting til blogejere eller folk der laver produktanmeldelser på YouTube.
- Lav objektive anmeldelser af produkter.
- Lav en infografik der kan deles på sociale medier og blogs.
- Opret grupper i din niche på Facebook og LinkedIn, som du kan underrette løbende, når du har noget på hjerte.
- Indsæt tags i din jpeg-billeder for at få flere besøgende fra Google Images.
- Udsend et tweet på Twitter, når der er nyt fra dig.
- Tilbyd at lave en gratis intro-coaching, f.eks. over Skype.
- Lav en liste over de tiltag du vil gøre, hver gang du har et nyt blogindlæg, en ny artikel eller nyhed eller et nyt produkt på hylderne. Så husker du at udføre alle de ting, der gør, at du får flest mulig besøgende – hver gang. Se min liste herunder.