Løbet tør for idéer til nye artikler? Prøv det her.

Et hurtigt tip til at få skrevet flere artikler og blogindlæg i en fart:

Hver gang du har research og skrevet en artikel eller et indlæg på din blog har du en unik mulighed for at vinkle den viden, du har frisk i hovedet til at skrive en artikel eller blogindlæg mere.

Hvis du f.eks. skriver om den nye vinterklargøring af bilen, kan du hurtigt skrive en artikel om vinterklargøring af nye biler, vinterklargøring af brugte biler, vinterklargøring for førstegangskøbere, lave en tjekliste over ting der skal tjekkes før vinteren, indkøbsliste (sprinklervæske, isskraber, sneskovl til bilen) etc.

Jeg husker ikke hvor jeg læste det for lang tid siden, men essensen var i hvert fald, at gode journalister aldrig skriver en artikel fra bunden, de skriver altid videre på en artikel de allerede har skrevet.

Det er måske ikke verdens mest spændende arbejde, at blive ved med at skrive den “samme” artikel igen og igen, men det er let arbejde, for du er allerede i gang, så snart du er gået i gang med din første artikel om kan let udnytte dit momentum.

Hvad kan du så bruge dine ekstra artikler til?

Du kan sælge dem.
Du kan bruge dem til linkbuilding.
Du kan starte et nyt/ekstra website.
Du kan tilbyde dem som gæsteindlæg på andre blogs.
Du kan samle dem i en rapport eller e-bog.
Du kan udsende dem som nyhedsbreve.
Du kan lave dem om til videoer.
Du kan skrive dem om til opdateringer på sociale medier.
Du kan indtale dem som podcasts.
… og en masse andet. Det er kun dig der sætter grænser.

Der er i øvrigt heller ikke noget der forhindrer dig i at bruge dine forumindlæg, Facebook-opdateringer, tweets, emails, blog-kommentarer etc. som udgangspunkt for et blogindlæg eller artikel.

29 måder at få trafik til din webshop, blog eller website

Mangler du inspiration til hvordan du får besøgende ind på din webshop der kan konverteres til kunder, flere læsere til dine blogindlæg eller flere brugere af dit website?

Her har jeg samlet 29 forslag til måder, du kan få mere trafik.

Er du i tvivl om at det virker? Så tænk over, at du højst sandsynligt ser denne liste pga. af en af de nedenstående teknikker 😉

  1. Lav et interview med folk fra din branche og del det.
  2. Indsæt et link i bunden af alle relevante emails, du sender ud.
  3. Skriv en e-bog der indeholder links til dig og sælg den på Saxo – Eller giv den væk gratis.
  4. Besvar spørgsmål på fora.
  5. Lav videoer og læg dem på YouTube. Hvis du ikke ved, hvad du skal lave videoer om, kan du altid starte med at lave et blogindlæg, artikel, nyhed eller produktomtale om til en enkel video.
  6. Lav godt, originalt indhold, som folk kan dele, f.eks. på Facebook, Pinterest, Twitter, email, osv.
  7. Deltag i fora, hvor det er muligt at lave en signatur der peger tilbage på det sted, du gerne vil have mere trafik til.
  8. Køb reklameplads direkte fra blogs og hjemmesider.
  9. Skriv et gæsteindlæg på en andens blog.
  10. Gør opmærksom på nye artikler, nyheder, blogindlæg, produkter på din Google+ profil.
  11. Giv dine besøgende mulighed for at dele dit indhold på sociale medier direkte fra din webshop, blog og website. Og kom med opfordringer om at bruge muligheden for at dele dit indhold.
  12. Kommentér på andres blogindlæg.
  13. Lav et podcast.
  14. Del nye iværksætter-relaterede blogindlæg, nyheder og artikler på Amino Buzz. Hvis dit eget indhold  er iværksætter-relateret kan du dele det på Amino Buzz ellers kan du dele andres blogindlæg, nyheder og artikler og få trafik til dig selv gennem den tekstannonce, du kan oprette ved siden af din nyhed.
  15. Opret et affiliateprogram der giver muligheder for at deeplinke til artikler, nyheder, blogindlæg eller produkter på din webshop.
  16. Udsend pressemeddelelser.
  17. Tilbyd at holde foredrag.
  18. Lav en nyhedsbrev som folk kan tilmelde sig og få nyheder, tips og andet relevant fra din niche, sammen med beskeder, når du har nye artikler, nyheder, blogindlæg og produkter.
  19. Lav opslag på Pinterest.
  20. Optimer dine artikler, nyheder, blogindlæg og produktbeskrivelser til søgemaskiner.
  21. Lav en konkurrence og del linket på online konkurrence-sider.
  22. Skriv spændende og fængende overskrifter.
  23. Sponsorer ting til blogejere eller folk der laver produktanmeldelser på YouTube.
  24. Lav objektive anmeldelser af produkter.
  25. Lav en infografik der kan deles på sociale medier og blogs.
  26. Opret grupper i din niche på Facebook og LinkedIn, som du kan underrette løbende, når du har noget på hjerte.
  27. Indsæt tags i din jpeg-billeder for at få flere besøgende fra Google Images.
  28. Udsend et tweet på Twitter, når der er nyt fra dig.
  29. Tilbyd at lave en gratis intro-coaching, f.eks. over Skype.
  30. Lav en liste over de tiltag du vil gøre, hver gang du har et nyt blogindlæg, en ny artikel eller nyhed eller et nyt produkt på hylderne. Så husker du at udføre alle de ting, der gør, at du får flest mulig besøgende – hver gang. Se min liste herunder.Oversigt over mine promoveringsmetoder

 

Tjen penge på dit eget nyhedsbrev med MailChimp

Du har måske hørt, om folk der tjener store penge på at sende emails ud med nyhedsbreve om emner, de interesserer sig for.

I dette blogindlæg, vil jeg præsentere MailChimp som er et værktøj til at udsende emails med dit eget nyhedsbrev.

Jeg vil også fortælle lidt om, hvordan du kommer i gang med dit eget nyhedsbrev og tjener penge på det, efterhånden som du får flere og flere modtagere.

Fordele ved at bruge MailChimp

Der er flere grunde til, at jeg elsker MailChimp.

  • Det er gratis. Dog med nogle få begrænsninger.
    1. Du kan “kun” have 500(!) modtagere af dit nyhedsbrev. Det er rigeligt til alle der ikke udsender nyhedsbreve i forvejen, tro mig.
    2. Du kan “kun” sende 2.000 emails pr. måned.
  • Hvis du vil have flere modtagere, koster det et mindre beløb – som er godt givet ud, som jeg vil vise dig lidt længere nede i denne artikel.
  • Du kan lave lige så mange forskellige lister, med forskellige nyhedsbreve, som du har lyst til.
  • MailChimp-layoutet er lækkert, enkelt og ligetil, så perfekt til dig der gerne vil tjene penge på nettet, men endnu ikke har sendt nyhedsbreve ud før.

Netop det, at MailChimp giver dig mulighed for at sende nyhedsbreve ud, helt gratis, er helt fantastisk. For det giver dig muligheden for at dyppe tæerne i email marketing, hvor du stille og roligt kan opbygge både din liste med modtagere og finde ud af, hvad der virker i forhold til hvad du skal skrive, hvor ofte du skal udsende dit nyhedsbrev, hvordan du tjener penge på dit nyhedsbrev, hvordan du får folk til at klikke på de links du har i dit nyhedsbrev osv., uden at det koster dig en eneste krone. Det er en god handel i mine øjne! 🙂

Efterhånden som din liste af modtagere vokser og du sender flere og flere emails ud, nærmer du dig loftet for hvad du kan med en gratis konto hos MailChimp. Heldigvis vokser din indtjening også.

I dette eksempel har jeg har kigget på prisen for at have 10.000 modtagere af dit nyhedsbrev hos MailChimp.

Den månedlige abonnementspris, du skal betale for at kunne sende emails til 10.000 modtagere hos MailChimp er $75, altså ca. 385 kr. i dagens valutakurs.

Det kan lyde som en hulens masse penge. Men det er ingenting, i forhold til de penge, du kan tjene på at sende emails ud med dit nyhedsbrev!

Samtidig med at du nu har fået langt mere plads til nye tilmeldinger på din liste, kan du også udsende et uendeligt antal emails. Du er ikke længere begrænset til kun at udsende max. 6 emails pr. modtager på en måned. Det giver dig ekstra gode muligheder for at tjene penge på dit eget nyhedsbrev. Kan du se, hvorfor MailChimp er en fantastisk løsning?

Den måde du tjener penge på dit eget nyhedsbrev er, kort og godt, at du finder et tilbud, f.eks. fra et affiliateprogram, som dine modtagere med rimelighed vil finde interessant.

Det kræver lidt øvelse, at finde de rigtige tilbud, at sende ud til dine modtagere. Heldigvis har du en gratis MailChimp-konto til at øve dig på. Husk, at de 2.000 modtagere og 12.000 emails/måned er gratis i starten.

Det er ikke et krav, at du kan sende et tilbud til dine modtagere som er helt perfekt og præcist målrettet til dine modtagere. For et affiliateprogram der blot udbetaler 75 øre til dig, hver gang en af dine modtagere klikker på det link, du har lagt i en email, kan fint betale hele månedens regning til MailChimp.

Lad os kigge på regnestykket, så du kan se hvor lidt der skal til, før du tjener penge.

Du har sendt dit nyhedsbrev ud med et tilbud til dine 10.000 modtagere. Af de 10.000 modtagere læser 37% din mail mail, og af dem, der har læst din email, klikker 15% på linket til affiliateprogrammet.

Tillykke, du har lige tjent 416,25 kr.! Bare ved at sende en enkelt email.

Ulemper ved at bruge MailChimp

Som sagt, så er det let at komme i gang med en konto hos MailChimp. Men der er også nogle ulemper og ting, du skal være opmærksom på.

Hele systemet er på engelsk. Så hvis du har svært ved engelsk er MailChimp nok ikke for dig. Når det så er sagt, betyder det dog ikke, at du behøver at være super-god til engelsk, for det er stadig et let system, at finde rundt i. Men det er værd, at bemærke.

Du kan heller ikke bruge MailChimp til at sende det ene intet-sigende tilbud efter det andet til dine modtagere. For det første bliver dine modtagere sure og afmelder sig fra dit nyhedsbrev. For det andet markerer de dine emails som spam. Begge dele er ikke noget MailChimp kan lide, så det kan ende med at du bliver smidt ud af dem.

Så længe du behandler dine modtagere med respekt og sender dem nyhedsbreve der gavner dem, har du dog ikke noget at bekymre dig om.

Konklusion

Jeg håber, at jeg har fået vist dig hvilket fantastisk værktøj MailChimp og nyhedsbreve er. De er i øvrigt ikke de eneste på markedet, så du kan også vælge at gå til en af deres store konkurrenter, Aweber der er en fint alternativt til MailChimp.

Men MailChimp er i mine øjne det bedste valg, hvis du vil i gang med at sende nyhedsbreve ud til folk der interesserer sig for, det du skriver om. Især fordi det er gratis, så du kommer ikke til at betale for din “oplæringsperiode”, som du gør hos andre firmaer, herunder Aweber.

Hvad venter du på? Tilmeld dig gratis her og kom i gang med dit eget nyhedsbrev hos MailChimp her.