Lav et (venligsindet) “juleangreb” på dine besøgende eller modtagere af dit nyhedsbrev

Julehandlen står for døren og det er, som vi alle ved, en herlig tid for os der tjener penge på affiliate marketing.

Jeg har derfor et lille tip til dig i dag:

Det er uhyre populært, at give bøger som julegave. Så hvorfor ikke sørge for, at reklamere for bøger hos f.eks. Saxo.com til dine besøgende i december?

De har bøger der henvender sig til alle slags nicher, du kan komme i tanke om. Så der er også bøger der er direkte relevante, til netop din målgruppe.

Ikke nok med at du tjener penge, på de bøger, som folk der klikker på dine links køber til sig selv, du tjener også penge på de bøger, de køber som julegaver til familien.

Jeg har allerede sat mine kampagner op til at gå ud til mine besøgende. Jeg anbefaler en ny bog hver 7 dag. Grunden til, at jeg anbefaler en ny bog hver 7. dag er to-delt.

  1. Hvis den bog, jeg anbefaler i den ene uge, ikke falder i den besøgendes smag, har jeg chancen igen ugen efter med en ny bog-anbefaling.
  2. I skrivende stund er cookie-tiden på affiliateprogrammet hos Saxo.com på 7 dage, så hvis jeg skal blive ved med at “beholde” chancen for affiliateindtjeningen, skal cookien fornyes hver 7. dag. (EDIT: Saxo har ændret cookie-tiden fra 1. dec., så den nu kun er  3 dage – suk!)

Du finder Saxo.com hos Tradedoubler.

Men du skal ikke lade dig begrænse til kun Saxo.com. Gentag ovenstående på alle andre relevante affiliateprogrammer, det kan forventes, at der kommer juleshopping hos.